Af Lars Qvortrup - dekan ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
Ved at studere hinanden kan vi lære, hvorfor noget virker bedre end andet, og vi kan blive bedre til at observere vores egne styrker. Derfor intensiveres samarbejdet nu mellem Singapore og det danske skolevæsen.
For fyrre år siden var Singapore et tredjeverdensland. I dag er det et af verdens førende videnssamfund, ikke mindst i kraft af et meget velfungerende uddannelsessystem. Hvad er hemmeligheden? Og kan vi lære af Singapore?Singapore har et af verdens førende uddannelsessystemer. Ifølge McKinsey rapporten fra 2007 om verdens uddannelsessystemer lå Singapore i førergruppen. Ifølge »Global Competitiveness Report 2007-2008« var Singapore nummer ét hvad angår uddannelseskvalitet. Og i de internationale læse- og matematik- og naturfagsundersøgelser ligger Singapore konstant blandt de fem bedste i verden.Det er et mirakel. Singapore ligger klemt inde mellem Malaysia og Indonesien. Det har kun 44 års historie som selvstændig nation, og da det løsrev sig, var det et tredjeverdensland med kolossale økonomiske, sociale og politiske problemer. I dag er det en af verdens førende vidensøkonomier.Hvordan har det kunnet lade sig gøre? Jeg besøgte for nylig en række skoler i Singapore. Første iagttagelse: Uddannelse har national top-prioritet. I 1997 besluttede man, at uddannelsen skulle omlægges, så målet, Singapore som videnssamfund, kunne nås i løbet af de følgende ti år. Man lagde sig fast på tre fokuspunkter: Innovation, kreativitet og entrepreneurship. Dette har siden været de grundlæggende ideer. Men det er vigtigt at tilføje, at baggrunden er en anden i Singapore end i Danmark. I Singapore kommer man fra en meget disciplineret og differentieret skole med en voldsom vægt på resultater og tests, og man lægger fortsat vægt på, at målet er at opretholde og videreudvikle et effektivt skolevæsen.Anden iagttagelse: Undervisningen tilrettelægges med en klar markering af, at skolen er en arbejdsplads, hvor det forventes, at hver enkelt elev gør den størst mulige indsats. Start og slut markeres: Eleverne rejser sig op, når læreren kommer ind, og hilser »good morning, sir«. Så spørger læreren: »Are we ready?« Og når børnene i kor har svaret: »Yes!« går timen i gang. Også forskellen mellem ude og inde markeres. Børnene siger farvel til forældrene og går ind gennem en indhegning. Nu er de på skolens domæne. Børnene er blevet elever.
Læs mere her
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar