Så drop dog den faglighed

Af Flemming Platz, lærer, cand.pæd.

Hvis børn i specialundervisningen skal rykke fagligt, er det ikke her, man skal starte. I stedet skal man starte med relationen mellem lærer og elev.

I disse år er der megen fokus på dokumentation, årsplaner, elevplaner og faglige kompetencer. En lærer blev stillet spørgsmålet, hvordan hun ville sikre det faglige niveau, når hun fik ansvaret for sin nye specialklasse til januar? Spørgsmålet, andre spørgsmål, jeg er stødt på, og tidens fokus på faglighed efterlader mig med et indtryk af manglende viden om specialpædagogik. I en specialklasse skal du måske undervise syv elever, som både fagligt og socialt er meget forskellige steder. Det er min og mine kollegers erfaring, at det i disse klasser først og fremmest drejer sig om at skabe en relation. Dansk Clearinghouse har sammenfattet ti års forskning på området for at uddrage, hvad der skal til for at blive en god lærer. Det fremgår, at relationsarbejdet er et must som lærer ved siden af ledelseskompentencer og faglige kompetencer. Professor Svend Erik Nordenbo sagde i den forbindelse: »Vi har i mange år haft fokus på faglighed. Det er også vigtigt, men vi må ikke overse en meget vigtig komponent - nemlig at uddanne lærere til at etablere sociale relationer til eleverne«.

Hvorfor har vi så typisk fokus på fagligheden først? Er det vores faglige stolthed og manglende viden? Og at vi er vant til at starte der? Ja, det vil jeg tro.

Alle elever har ifølge dansk lovgivning ret til at modtage undervisning ud fra deres specielle ståsted og faglige niveau. Skolen skal, ifølge reglen om undervisningsdifferentiering, tilpasse undervisningen til eleven og ikke omvendt. Så med dette in mente mener jeg, at det er skolen, der skal tilpasse sig barnets specielle behov. Det behov er i denne sammenhæng relationen til læreren eller pædagogen og dermed elevens specielle ståsted.

Jeg er startet med det faglige og har fejlet - og det samme gælder de fleste af de andre specialklasselærere, jeg har interviewet i forbindelse med mit arbejde på en bog om specialundervisning i folkeskolen. Jeg stod før gang på gang og var i vildrede over, at et forløb, jeg havde planlagt minutiøst, igen ikke blev til noget. Jeg er ikke den eneste, viser det sig i interviewene. En lærer siger:

»Jeg har efter et års slidsomt arbejde med at forsøge at indfange børn, der løb væk, kraftige konflikter og uindfriede kravsituationer fået en aha-oplevelse. To kilometer væk lå der en skole, hvor de havde succes i deres specialklasser. De sagde: 'Drop den faglighed og få en relation til børnene først'«.

I forbindelse med mit arbejde med bogen har jeg i 2008 foretaget tredive iagttagelser, samtaler og interview med kolleger. Det er interview med lærere og pædagoger, som har elever, der ankommer med taxa hver morgen til et særligt skoletilbud. Den typiske elev vil her have problemer med opmærksomheden og koncentrationen, være let afledelig, aggressiv og udadreagerende. På baggrund af disse problematikker vil eleven typisk være bagud fagligt. Netop det faktum kan give anledning til et øget, men forkert, fokus på fagligheden. Det interessante er: Hvor er det lykkedes for dem at få børnene til at rykke sig fagligt? Det entydige svar fra alle er: »Start med relationen«.

»Så drop dog den faglighed« i overskriften er selvfølgelig en provokation. Men specialpædagogisk erfaring viser, at hvis du forsøger at undervise, før du har en relation, er dit projekt næsten på forhånd dømt til at mislykkes. Et barn i en specialklasse kræver om nogen tillid til dig. Mange børn i en specialklasse har oplevet mange svigt, og at de er blevet misforstået på grund af deres handikap - for eksempel at de opfattes som dovne og uopdragne. Børnene har derfor oplevet megen skældud - måske også på grund af mange skiftende lærere og pædagoger. Det billede, der danner sig i min vidensopsamling, er: Først i det øjeblik du har en relation til barnet, har det noget på spil i forhold til dig. Du skal have en relation, og først da vil eleven lave noget fagligt for at få din anerkendelse og ros.

Læs mere

Kilde:http://www.specialpaedagogik.dk

Intelligent undervisningsdifferentiering

Af professor Jens Rasmussen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Enhedsskolen er i opløsning og erstattes af niveaudeling og deling efter læringsstil - i stedet bør man differentiere efter didaktiske kriterier.

For allerede fem år siden gjorde Folkeskolen opmærksom på, at enhedsskolen var godt i gang med at gå i opløsning. Resursestærke forældre flytter deres børn til private skoler eller »solide«, det vil sige homogene, folkeskoler. Der oprettes klasser for de bedst begavede og mest læringsmotiverede elever, der oprettes profilskoler, skolen faseopdeles, og eleverne deles op efter mere eller især mindre veldokumenterede principper. Tiden synes inde til intelligent undervisningsdifferentiering på solidt forskningsbaserede kriterier.

En undersøgelse i Information har vist, at forældre er parate til »et historisk opgør med den udelte skole, hvor der er plads til alle børn«. 61 procent af forældrene mener, at der bør indføres niveaudeling i fagene dansk og matematik. Kort før sommerferien i år bød Undervisere - foranlediget af, at skoler havde indført nye former for elevdifferentiering - igen på debat om enhedsskolen under overskriften »Den delte skole«.

Opløsningstendenserne er, i årene der er gået, kun blevet værre. Alene fantasien, der som bekendt er grænseløs, synes at sætte grænser for mangfoldigheden af ideer til, hvordan skoler og klasser kan opdeles. Ikke kun forældre stiller sig skeptiske til den rummelige enhedsskole. Det gør skolens egne folk også, må man tro, når man ser de mange forskellige former for opdeling, skolerne selv foranstalter. Det sker næppe med den intention at skade skolen, selvom det i et historisk perspektiv overraskende nok kan virke sådan.

Opdelingerne kan i vidt omfang betragtes som et symptom på, at den rummelige enhedsskole med dens heterogenitet, kompleksitet og diversitet er for vanskelig at håndtere. Skoler og lærere tyer derfor til forskellige opdelinger af eleverne for at reducere kompleksiteten. Det er forståeligt. Undervisning forudsætter en vis grad af homogenitet i elevgrupperne.

Drevet frem af lærere, ledere og forældre blev enhedsskolen en realitet med skoleloven i 1993. Den tidligere deling af eleverne i grund- og udvidet kursus, som havde afløst delingen i almen linje og realskole, var gradvist blevet afskaffet, så to tredjedele af alle elever blev undervist i udelte klasser året før skolereformen.

Læs mere

Kilde: www.specialpaedagogik.dk

Underervisningens trylleri

Af Lars Qvortrup
dekan, DPU

For nogle år siden var jeg i Italien med nogle venner. En af dem talte ikke et ord italiensk, men det forhindrede ham ikke i at forsøge at kommunikere med de lokale. Forstod de ikke hans danske – eller rettere: hans klingende nordjyske – gentog han det bare langsommere, tydeligere og kraftigere. For så måtte det da trænge ind.
Sådan gør vi også ubevidst, når vi underviser: Vi taler tydeligt og indtrængende, for så må eleverne da forstå det. Vi mindsker afstanden mellem lærer og elev, for hvis vi står tæt på hinanden – og hvis vi står lige – må undervisningen da virke bedre. Vi flytter undervisningen ud i praksis for at reducere afstanden mellem stoffet og det, det skal bruges til. Vi inviterer forældrene ind i klassen for at gøre afstanden mellem skole og hjem mindre.
Kort sagt: Vi har en ubevidst forestilling om, at viden skal transporteres
fra lærer til elev, og jo mindre afstanden er, og jo bedre vi trænger gennem den mentale membran mellem afsender og modtager, des bedre lykkes transporten.
Men sådan forholder det sig slet ikke. Viden er ikke noget, der ligger i klumper hos læreren og derefter via talens strøm føres over til eleven. Viden er noget, der frembringes. Når den lille viser peger lige ned og den store peger lodret op, er klokken 6. Det er ikke noget, man kan råbe ind i hovedet på eleven. Det er noget, som forudsætter en mental model af uret med dets urskive, som igen repræsenterer døgnet med dets 24 timer, som igen refererer til solens gang over himlen, som igen skjuler, at jorden drejer om solen, som... Og hele denne mentale tur fra solsystem over solens vandring til døgn og urskive forudsætter den ene kognitive transformation efter den anden.
Netop dette begreb er måske mere slående: Kognitive transformationer. Nogle gange lærer vi noget i den radikale forstand, at vi gennemfører en kognitiv transformation. Vi tror, at solen bevæger sig – men så fortæller Copernicus os, at det er jorden, der flytter sig, og solen, der står stille. Og lærerne skal, igen og igen, fremkalde den samme slags kognitive transformationer. Nogle skal, som det er blevet sagt, ”irriteres” eller ”stimuleres” til at omstille deres indre modeller.
Men ikke al læring er kognitive transformationer. Nogle gange er modellen på plads, og så skal man bare tale ”ind” i modellen. Har man først lært systemet – fx tre-tabellen – går det nemmere med tilsvarende systemer, fire- og fem-tabellen for eksempel.
Men det betyder, at idealet ikke længere er nærhed eller symmetri mellem lærer og elev, men – i overført forstand – afstand og asymmetri. Forholdet mellem lærer og elev, opdrager og barn, er altid et asymmetrisk forhold, fordi læreren ved andet og mere end eleven, og fordi læreren står et andet sted og har andre ressourcer end eleven. Derfor er skolen også et andet ”sted” end det omliggende samfund, for skolen er det sted, hvor man i særlig grad gennemfører kognitive transformationer. Skolen er et eksperimentarium for kognitive transformationer. Andre steder gælder ”plejer”, men i skolen er ”plejer” ophævet.
Her kan vi for alvor tale om undervisningskunst: Kunsten ved hjælp af indirekte påvirkning at fremkalde mentale forandringer. Hvordan skal eleven dog forstå, at ²/³ + ¼ er lig med ¹¹/¹² ? En velkendt og velfungerende
metode er at skære æbler eller lagkager i stykker, og når eleven først forstår, at ²/³ svarer til 8/¹² og ¼ til ³/¹² , går resten som en leg. Og resultatet er bedre end at banke principper om mindste fællesnævner ind i hovedet på ungerne.
Men transformationen skal også føres den modsatte vej, dvs. fra klassen
og ud i verden. Det vi lærte i skolen, har også gyldighed, når vi står med hovedet nede i bilmotoren på værkstedet. Der skal kobles fra arena til arena, ja i et samfund med livslang læring er det noget, vi skal kunne hele livet igennem.
Nogle gange er det svært. Nogle gange er de mentale barrierer næsten uoverstigelige. Men andre gange er det, som om skællene falder fra øjet.
Det er det, man kender i undervisningens og læringens gyldne øjeblikke.
Pludselig forvandler verden sig for eleven. Pludselig ser alting anderledes ud, og det eneste, der er svært at forstå, er, at man ikke før forstod det, man nu forstår. ”Aha”, siger eleven, og læreren fryder sig. Igen lykkedes undervisningens kognitive tryllekunst: Ved hjælp af indirekte påvirkninger af et lærende system forvandlede dette lærende system sig. Og når først dette mentale spring er gennemført, går resten af sig selv: Så følger fem-tabellen af fire-tabellen, og den ene italienske sætning udspringer af den foregående.

Kilde: MagasinetAsterisk

DR P1

Hvad er god undervisning? Det har mange et svar på, både lærere, forskere, politikere og de fleste voksne i øvrigt. Men der er mange, sejlivede myter om, hvad det er, der får undervisning til at fungere godt. Én af dem er, at man kan finde frem til DEN effektive undervisningsmetode, men det holder ikke, fortæller professor Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Han er forfatter til artiklen "Effektiv undervisning er idalogisk" i antologien "God undervisning".

Hør udsendelsen på P1


Kilde: http://www.dr.dk/P1/laestogpaatalt/Udsendelser/2006/11/20154410.htm

Alt skal desværre bevises

Om jagten på en ny og tvivlsom utopi: det evidensbaserede liv



Af: Göran Ronsenberg 18. august 2009

Det er for længst blevet bevist, at sukkerpiller eller placebo udmærket kan være virkningsfuld medicin. Undersøgelse på undersøgelse har vist, at syge mennesker, som får placebo, føler sig raskere end syge mennesker, som slet ikke får behandling – eller værre: får en forkert behandling. Nok burde placebo være virkningsløst, men dets medicinske effekt er ikke desto mindre virkelig og konstatérbar. Den defineres sædvanligvis som resultatet af et samspil mellem læge og patient, hvor patienten tror på lægen og dermed også på behandlingen. Placeboeffekten er veldokumenteret for så vidt forskellige patologiske tilstande som diabetes, for højt blodtryk, mavesår og streptokokinfektioner (hvor placebo kan forstærke effekten af penicillinbehandling). Præcis hvordan placeboeffekten fungerer og hvorfor, ved vi stadig ikke. Vi ved udelukkende, at den kan være lige så medicinsk signifikant som effekten af de behandlinger, hvis virkning vi kender og forstår.

Konklusionen er naturligvis ikke, at så kan vi lige så vel ordinere sukkerpiller som virkelige lægemidler, men blot at der er behandlinger, hvor forholdet mellem årsag og virkning ikke så let lader sig afprøve og fastslå, og hvor lægemidlets effekt til en vis grad er et resultat af det specifikke og ikke almengyldige forhold mellem en læge og en patient i en given behandlingssituation.

Læs mere

Kilde: www.information.dk

Qvortrups illusion om evidens

Af: Erik Schmidt 1. september 2008

Blandt danske uddannelsesforskere er der tilsyneladende en rationalistisk oprustning i gang for at gøre det muligt at 'finde ud af, hvad der virker' i undervisningen. Der er selvfølgelig tale om den såkaldte evidensbaserede forskning

Læs mere

Kilde: www.information.dk

Pædagogikken viser vejen til det nye Paradis

Af: Lars Qvortrup 31. juli 2008

Hvem har overtaget missionens arena, når det nu ikke er kirken eller parlamentet? Svaret er, at det har skolen. Men god undervisning er ikke et spørgsmål om ideologi eller politisk smag

Nu er ikke alene Gud, men også Politikken med andre ord død. Men utopier, drømme om paradis og tusindårsriger har vi fortsat. Så spørgsmålet er: Hvem har overtaget missionens arena, når det nu ikke er kirken eller parlamentet?

Verdensborgerdannelse

Svaret er, at det har skolen. Vejen til paradis finder man hverken ved at læse hellige skrifter eller politiske traktater, men ved at studere pædagogiske afhandlinger. For hvem skal føre os ind i det nye utopia, som i vor tid hedder ‘videnssamfundet’? Det skal pædagogerne, lærerne, voksenunderviserne og det voksende antal coaches.

Derfor handler pædagogik, ligesom religion og politik, om mål og midler. Hvor skal vi hen? Og hvordan når vi frem?

Læs mere

Kilde: www.information.dk

Sæt turbo på faglige læsning

Sæt turbo på faglig læsning
Af Jan Kaare folkeskolen@dlf.org
Lærere i de fleste fag skal påtage sig at undervise eleverne i effektive metoder og strategier, så de kan tilegne sig faglig viden. Det har haltet indtil nu, mener læseforsker.

Elisabeth Arnbak:Læreruddannelsen er nødt til at udvikle de studerendes videnom læsning.
En del kommuner er i øjeblikket ved at indføre handleplaner for læsning, hvor der lægges vægt på, at alle lærere, som arbejder med tekster i undervisningen, har ansvar for at hjælpe deres elever med at udvikle gode faglige læsefærdigheder.
Det er tiltrængt, mener lektor Elisabeth Arnbak, Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole:
»Selvfølgelig er det vigtigt, at eleverne lærer de forskellige fags særlige problemstillinger, metoder og redskaber, men det er også vigtigt, at de lærer effektive metoder til at tilegne sig viden. Det har ikke været prioriteret højt hidtil, blandt andet fordi der har været fokus på tidlig indsats og den første læseundervisning«.
Når faglærere ikke har været opmærksomme på udfordringerne i faglig læsning, kan det skyldes, at det ligger uden for deres faglige interesseområder.
»Er man naturfagsorienteret, vælger man som regel ikke dansk som andet linjefag på læreruddannelsen, og hvis man er interesseret i dansk, vælger man ofte andre humanistiske fag, for eksempel et sprogfag. Viden om læsestrategier og metoder til at fastholde viden og være bevidst om sit læseudbytte bliver dermed noget, som findes i bestemte faglærerkredse«, siger læseforskeren.
Det er årsagen til, at faglig læsning skal i centrum, mener Elisabeth Arnbak:
»Der har hidtil været en tendens til, at faglærere har ment, at det var dansklærerens, specialundervisningslærerens eller læsevejlederens opgave at klare problemerne, hvis elever ikke kunne læse opgaverne i matematik. Det er fuldt forståeligt, fordi man som underviser har enormt fokus på de fagmål, der er, altså indholdskomponenten, og fordi mange lærere ikke er uddannet eller efteruddannet til at gribe fat om læsning«.
Bare noget, man gør
Som lærer er man selv i de fleste tilfælde en rigtig god læser, men det betyder ikke, at man er bevidst om sin egen læsestrategi.
»Læsning er jo bare noget, man gør, når man først har fået det lært«, siger forskeren. »For at kunne hjælpe andre skal man have en metabevidsthed om, hvad det vil sige at være en god læser, og hvordan man overvåger sin egen læsning. Man skal udvikle sin bevidsthed om, hvad man gør, når man får problemer undervejs i læsningen, og hvornår man skal skifte strategi, alt efter hvad læseformålet er«.
Udvalget for den nationale læseplan, som Elisabeth Arnbak var medlem af, anbefalede, at læsning som fag skulle være obligatorisk for alle lærerstuderende, men det var der ikke politisk flertal for. I dag er det kun halvdelen af de studerende, der har faget dansk på basisniveau. Det er en udfordring.
»Læreruddannelsen er nødt til at udvikle de studerendes viden om læsning. Det kan gøres gennem kursusforløb, hvor man tager fat på læsevanskeligheder og læsestrategier. En anden mulighed er, at de enkelte skoler gennemfører fællesdage for alle lærere, hvor man beskæftiger sig med faglig læsning. Det gør en del skoler i dag«.
Man bliver ikke en god underviser i faglig læsning af et tretimerskursus, men man får rettet sin bevidsthed mod området og får en fornemmelse af, at det er vigtigt at tage højde for den struktur, teksten har, når man underviser, og at man skal være opmærksom på centrale fagord og begreber, som eleverne skal have med sig for at forstå teksten. Eller man kan blive bevidst om, hvordan man kan bede eleverne om at stille spørgsmål til teksten, så de får fundet ud af, om de har forstået den.
Sæt det i system
»Det er ikke nogen dårlig idé at sætte faglig læsning på dagsordenen i de forskellige faglige miljøer på skolen. En anden mulighed er at udvikle handlingsplaner for læsning, hvor man indskriver i målene for de enkelte fag, hvordan man skal arbejde med faglig læsning, og hvor man kommer med anbefalinger til nyttige metoder og strategier i det faglige læsearbejde«, siger Elisabeth Arnbak.
Centre for undervisningsmidler kan indlejre kurser om faglig læsning i kurser om nye materialer.
»Det sidste led er, at lærebogsforfatterne bliver bevidste om, hvad det kræver at læse deres tekster, og at de tydeliggør, hvad det faglige forudsætningsniveau for deres bøger er, hvad de forventer af deres modellæsere, og at de tydeliggør det i materialet til eleverne. De skal også vide, hvad teksterne kræver af dem«.
Elisabeth Arnbak mener, at kravene til faglig læsning er stigende, fordi folkeskolens undervisning bliver mere og mere baseret på, at eleverne vælger egne delelementer inden for et fagligt emne.
Det kan godt være, at alle elever har haft noget om forurening af åen, men det kan være myggelarver, vandets surhed eller noget helt andet. Eleverne vil derfor have forskellige faglige forudsætninger at gå fagtekster i møde med.
Derfor må faglæreren differentiere både hvad angår teksternes faglige niveau og redskaber og metoder i faglig læsning.
Vis læserespekt
»Helt essentielt handler det om, at den enkelte faglærer viser elevernes læsearbejde respekt. Vi taler om faget, og så forudsættes det, at eleverne har læst teksten, men det synliggøres ikke for eleverne, at det faktisk er et tænkearbejde at læse«.
Læreren skal fortælle om emnet, som eleverne arbejder med, udpege det vigtigste, som eleverne bør have med i teksten, og sørge for at opsummere i den følgende time og spørge, om noget har været svært at forstå. På den måde tydeliggør man for eleverne, at det her altså ikke nødvendigvis er nemt.
På mange skoler foregår der undervisning i læsestrategier i dansk. Det er godt, men kun hvis lærerne i de andre fag bruger strategierne og tydeliggør dem i undervisningen.
»Hvis eleverne får et kursus i faglige læsestrategier i dansk, og hvis alle lærere så bare forventer, at eleverne af sig selv bruger dem, så sker der ingenting«, siger Elisabeth Arnbak.
»Selvfølgelig er det vigtigt, at eleverne lærer de forskellige fags særlige problemstillinger, metoder og redskaber, men det er også vigtigt, at de lærer effektive metoder til at tilegne sig viden«. Elisabeth Arnbak

Oldenburg Dekalogen

PISA i form af OECDs årlige ”ranking” af verdens skolesystemer står i Tyskland, som i Danmark, højt på den
tysk pædagogiske dagsorden. Det hænger i Tyskland sammen med, at landet gennem de sidste undersøgelser har
klaret sig relativt dårligt, og som i Danmark trækker det spor ind i den politiske verden.
Netop PISA har betydet øget fokus på, hvordan skolen kan styrke sit arbejde med de vanskelige elever og her
gøre en forskel. I oktober 2003 tog Pädagogik fat på, hvorledes man løfter alle elevers faglige niveau i klassen
med temaet ”Problemschüler” – vanskelige elever - og artiklerne omhandler blandt andet ”Ti kendetegn for en
god undervisning”. Teserne er et resultat af et forskningsprojekt ved Carl von Ossietzky Universität i
Oldenburg.

Kilde: Michael Schelde, Ph.d. & M.A.

Læs mere om Oldenburg dekalogen

IT i skolen gør ikke de unge til bedre medborgere

Hvordan lærer man, at leve sammen? Hvordan gør man unge til gode medborgere? I England indførte man i 2002 undervisning i medborgerskab - citizenship education - men i praksis har tiltaget ikke haft stor effekt. Man havde håbet, at man via IT - for eksempel med de nye web 2.0 værktøjer, der minder om MySpace og Facebook, lettere kunne trænge igennem til de yngre generationer og ad den vej motivere dem til at engagere sig. Nyt systematisk review fra den engelske tænketank Futurelab konkluderer imidlertid, at IT ikke er en genvej til dannelse i medborgerskab.

Læs mere her

Metalæring

Klare mål, gruppearbejde og feedback styrker elevers metalæring

Hvordan lærer man elever at lære? Hvordan får man eleverne til at tage ansvar for egen læring? Hvad kendetegner effektive metalæringsstrategier? Klare mål, refleksion og diskussion i mindre grupper, struktureret feedback og tilstrækkelig kapacitet er nogle af de gennemgående nøgleord i nyt systematisk review fra det engelske EPPI-center

Læs mere her

Lektier

Lærer elever mere af at få lektier for?

Hvad siger den internationale forskning om virkningen af lektielæsning? Det har et nyt systematisk review fra Canada undersøgt. Læs konklusionerne, så er dit hjemmearbejde gjort før skoleårets start.

Når Peter og Marie sidder hjemme på værelset og sveder over lektier som dansk stil, regneopgaver, eller engelsk grammatik, så gør de det som en naturlig del af skolearbejdet, mens forældre, undervisere og de politiske beslutningstagere helt rutinemæssigt udtaler sig om det gode ved lektielæsning. Men ved vi, om lektier har nogen som helst indvirkning på, om eleverne bliver klogere eller bedre i skolen? Læs mere her

Enhedsskolen under pres

Populistisk godtkøbssnak og skolefremmed managementtænkning presser skolen ud i den ene blindgyde efter den anden.

af Niels Chr. Sauer
Kilde Politiken

Enhedsskolen i Danmark er i vanskeligheder, det skal ikke være nogen hemmelighed.

Hvis vi, fortalerne for de sammenholdte, årgangsdelte klasser, ikke viser det fornødne mod til at forholde os til denne kendsgerning, overlever den næppe den næste halve snes år.

Ikke så få står på spring for at bære enhedsskolen til graven. Først og fremmest naturligvis den gammelkendte konservative, skolepolitiske højrefløj, der har været imod den fra starten og stadig ønsker at genindføre den faglige niveaudeling, der blev endeligt afskaffet i 1993.

Men også den erklæret antiintellektuelle højrefløj går nu på banen. Dansk Folkepartis nye uddannelsesordfører, Marlene Harpsøe, bedyrer ganske vist, at hun ikke vil »lave A-hold og B-hold«. Hun vil bare placere eleverne på »holdet for stærke elever eller på holdet for svage elever«. En selvmodsigelse, der er til at få øje på, og en melding, der umiddelbart kan give anledning til undren, fordi al forskning viser, at niveaudeling svigter netop de samfundsgrupper, der udgør DF’s vælgerbase: de lavt uddannede. Men det er selvfølgelig også en måde at bevare vælgerkorpset på, om jeg må være så fri.

Læs mere