søndag den 23. august 2009

Alt skal desværre bevises


Om jagten på en ny og tvivlsom utopi: det evidensbaserede liv



Af:

Det er for længst blevet bevist, at sukkerpiller eller placebo udmærket kan være virkningsfuld medicin. Undersøgelse på undersøgelse har vist, at syge mennesker, som får placebo, føler sig raskere end syge mennesker, som slet ikke får behandling – eller værre: får en forkert behandling. Nok burde placebo være virkningsløst, men dets medicinske effekt er ikke desto mindre virkelig og konstatérbar. Den defineres sædvanligvis som resultatet af et samspil mellem læge og patient, hvor patienten tror på lægen og dermed også på behandlingen. Placeboeffekten er veldokumenteret for så vidt forskellige patologiske tilstande som diabetes, for højt blodtryk, mavesår og streptokokinfektioner (hvor placebo kan forstærke effekten af penicillinbehandling). Præcis hvordan placeboeffekten fungerer og hvorfor, ved vi stadig ikke. Vi ved udelukkende, at den kan være lige så medicinsk signifikant som effekten af de behandlinger, hvis virkning vi kender og forstår.

Konklusionen er naturligvis ikke, at så kan vi lige så vel ordinere sukkerpiller som virkelige lægemidler, men blot at der er behandlinger, hvor forholdet mellem årsag og virkning ikke så let lader sig afprøve og fastslå, og hvor lægemidlets effekt til en vis grad er et resultat af det specifikke og ikke almengyldige forhold mellem en læge og en patient i en given behandlingssituation.

Læs mere

Kilde: www.information.dk

Qvortrups illusion om evidens

Af:

Blandt danske uddannelsesforskere er der tilsyneladende en rationalistisk oprustning i gang for at gøre det muligt at 'finde ud af, hvad der virker' i undervisningen. Der er selvfølgelig tale om den såkaldte evidensbaserede forskning

Læs mere

Kilde: www.information.dk

Pædagogikken viser vejen til det nye Paradis

Af:

Hvem har overtaget missionens arena, når det nu ikke er kirken eller parlamentet? Svaret er, at det har skolen. Men god undervisning er ikke et spørgsmål om ideologi eller politisk smag

Nu er ikke alene Gud, men også Politikken med andre ord død. Men utopier, drømme om paradis og tusindårsriger har vi fortsat. Så spørgsmålet er: Hvem har overtaget missionens arena, når det nu ikke er kirken eller parlamentet?

Verdensborgerdannelse

Svaret er, at det har skolen. Vejen til paradis finder man hverken ved at læse hellige skrifter eller politiske traktater, men ved at studere pædagogiske afhandlinger. For hvem skal føre os ind i det nye utopia, som i vor tid hedder ‘videnssamfundet’? Det skal pædagogerne, lærerne, voksenunderviserne og det voksende antal coaches.

Derfor handler pædagogik, ligesom religion og politik, om mål og midler. Hvor skal vi hen? Og hvordan når vi frem?



Læs mere

Kilde: www.information.dk

onsdag den 12. august 2009

Sæt turbo på faglige læsning

Sæt turbo på faglig læsning
Af Jan Kaare folkeskolen@dlf.org
Lærere i de fleste fag skal påtage sig at undervise eleverne i effektive metoder og strategier, så de kan tilegne sig faglig viden. Det har haltet indtil nu, mener læseforsker.

Elisabeth Arnbak:Læreruddannelsen er nødt til at udvikle de studerendes videnom læsning.
En del kommuner er i øjeblikket ved at indføre handleplaner for læsning, hvor der lægges vægt på, at alle lærere, som arbejder med tekster i undervisningen, har ansvar for at hjælpe deres elever med at udvikle gode faglige læsefærdigheder.
Det er tiltrængt, mener lektor Elisabeth Arnbak, Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole:
»Selvfølgelig er det vigtigt, at eleverne lærer de forskellige fags særlige problemstillinger, metoder og redskaber, men det er også vigtigt, at de lærer effektive metoder til at tilegne sig viden. Det har ikke været prioriteret højt hidtil, blandt andet fordi der har været fokus på tidlig indsats og den første læseundervisning«.
Når faglærere ikke har været opmærksomme på udfordringerne i faglig læsning, kan det skyldes, at det ligger uden for deres faglige interesseområder.
»Er man naturfagsorienteret, vælger man som regel ikke dansk som andet linjefag på læreruddannelsen, og hvis man er interesseret i dansk, vælger man ofte andre humanistiske fag, for eksempel et sprogfag. Viden om læsestrategier og metoder til at fastholde viden og være bevidst om sit læseudbytte bliver dermed noget, som findes i bestemte faglærerkredse«, siger læseforskeren.
Det er årsagen til, at faglig læsning skal i centrum, mener Elisabeth Arnbak:
»Der har hidtil været en tendens til, at faglærere har ment, at det var dansklærerens, specialundervisningslærerens eller læsevejlederens opgave at klare problemerne, hvis elever ikke kunne læse opgaverne i matematik. Det er fuldt forståeligt, fordi man som underviser har enormt fokus på de fagmål, der er, altså indholdskomponenten, og fordi mange lærere ikke er uddannet eller efteruddannet til at gribe fat om læsning«.
Bare noget, man gør
Som lærer er man selv i de fleste tilfælde en rigtig god læser, men det betyder ikke, at man er bevidst om sin egen læsestrategi.
»Læsning er jo bare noget, man gør, når man først har fået det lært«, siger forskeren. »For at kunne hjælpe andre skal man have en metabevidsthed om, hvad det vil sige at være en god læser, og hvordan man overvåger sin egen læsning. Man skal udvikle sin bevidsthed om, hvad man gør, når man får problemer undervejs i læsningen, og hvornår man skal skifte strategi, alt efter hvad læseformålet er«.
Udvalget for den nationale læseplan, som Elisabeth Arnbak var medlem af, anbefalede, at læsning som fag skulle være obligatorisk for alle lærerstuderende, men det var der ikke politisk flertal for. I dag er det kun halvdelen af de studerende, der har faget dansk på basisniveau. Det er en udfordring.
»Læreruddannelsen er nødt til at udvikle de studerendes viden om læsning. Det kan gøres gennem kursusforløb, hvor man tager fat på læsevanskeligheder og læsestrategier. En anden mulighed er, at de enkelte skoler gennemfører fællesdage for alle lærere, hvor man beskæftiger sig med faglig læsning. Det gør en del skoler i dag«.
Man bliver ikke en god underviser i faglig læsning af et tretimerskursus, men man får rettet sin bevidsthed mod området og får en fornemmelse af, at det er vigtigt at tage højde for den struktur, teksten har, når man underviser, og at man skal være opmærksom på centrale fagord og begreber, som eleverne skal have med sig for at forstå teksten. Eller man kan blive bevidst om, hvordan man kan bede eleverne om at stille spørgsmål til teksten, så de får fundet ud af, om de har forstået den.
Sæt det i system
»Det er ikke nogen dårlig idé at sætte faglig læsning på dagsordenen i de forskellige faglige miljøer på skolen. En anden mulighed er at udvikle handlingsplaner for læsning, hvor man indskriver i målene for de enkelte fag, hvordan man skal arbejde med faglig læsning, og hvor man kommer med anbefalinger til nyttige metoder og strategier i det faglige læsearbejde«, siger Elisabeth Arnbak.
Centre for undervisningsmidler kan indlejre kurser om faglig læsning i kurser om nye materialer.
»Det sidste led er, at lærebogsforfatterne bliver bevidste om, hvad det kræver at læse deres tekster, og at de tydeliggør, hvad det faglige forudsætningsniveau for deres bøger er, hvad de forventer af deres modellæsere, og at de tydeliggør det i materialet til eleverne. De skal også vide, hvad teksterne kræver af dem«.
Elisabeth Arnbak mener, at kravene til faglig læsning er stigende, fordi folkeskolens undervisning bliver mere og mere baseret på, at eleverne vælger egne delelementer inden for et fagligt emne.
Det kan godt være, at alle elever har haft noget om forurening af åen, men det kan være myggelarver, vandets surhed eller noget helt andet. Eleverne vil derfor have forskellige faglige forudsætninger at gå fagtekster i møde med.
Derfor må faglæreren differentiere både hvad angår teksternes faglige niveau og redskaber og metoder i faglig læsning.
Vis læserespekt
»Helt essentielt handler det om, at den enkelte faglærer viser elevernes læsearbejde respekt. Vi taler om faget, og så forudsættes det, at eleverne har læst teksten, men det synliggøres ikke for eleverne, at det faktisk er et tænkearbejde at læse«.
Læreren skal fortælle om emnet, som eleverne arbejder med, udpege det vigtigste, som eleverne bør have med i teksten, og sørge for at opsummere i den følgende time og spørge, om noget har været svært at forstå. På den måde tydeliggør man for eleverne, at det her altså ikke nødvendigvis er nemt.
På mange skoler foregår der undervisning i læsestrategier i dansk. Det er godt, men kun hvis lærerne i de andre fag bruger strategierne og tydeliggør dem i undervisningen.
»Hvis eleverne får et kursus i faglige læsestrategier i dansk, og hvis alle lærere så bare forventer, at eleverne af sig selv bruger dem, så sker der ingenting«, siger Elisabeth Arnbak.
»Selvfølgelig er det vigtigt, at eleverne lærer de forskellige fags særlige problemstillinger, metoder og redskaber, men det er også vigtigt, at de lærer effektive metoder til at tilegne sig viden«. Elisabeth Arnbak

Oldenburg Dekalogen

PISA i form af OECDs årlige ”ranking” af verdens skolesystemer står i Tyskland, som i Danmark, højt på den
tysk pædagogiske dagsorden. Det hænger i Tyskland sammen med, at landet gennem de sidste undersøgelser har
klaret sig relativt dårligt, og som i Danmark trækker det spor ind i den politiske verden.
Netop PISA har betydet øget fokus på, hvordan skolen kan styrke sit arbejde med de vanskelige elever og her
gøre en forskel. I oktober 2003 tog Pädagogik fat på, hvorledes man løfter alle elevers faglige niveau i klassen
med temaet ”Problemschüler” – vanskelige elever - og artiklerne omhandler blandt andet ”Ti kendetegn for en
god undervisning”. Teserne er et resultat af et forskningsprojekt ved Carl von Ossietzky Universität i
Oldenburg.

Kilde: Michael Schelde, Ph.d. & M.A.

Læs mere om Oldenburg dekalogen

tirsdag den 11. august 2009

IT i skolen gør ikke de unge til bedre medborgere

Hvordan lærer man, at leve sammen? Hvordan gør man unge til gode medborgere? I England indførte man i 2002 undervisning i medborgerskab - citizenship education - men i praksis har tiltaget ikke haft stor effekt. Man havde håbet, at man via IT - for eksempel med de nye web 2.0 værktøjer, der minder om MySpace og Facebook, lettere kunne trænge igennem til de yngre generationer og ad den vej motivere dem til at engagere sig. Nyt systematisk review fra den engelske tænketank Futurelab konkluderer imidlertid, at IT ikke er en genvej til dannelse i medborgerskab.

Læs mere her

Metalæring

Klare mål, gruppearbejde og feedback styrker elevers metalæring

Hvordan lærer man elever at lære? Hvordan får man eleverne til at tage ansvar for egen læring? Hvad kendetegner effektive metalæringsstrategier? Klare mål, refleksion og diskussion i mindre grupper, struktureret feedback og tilstrækkelig kapacitet er nogle af de gennemgående nøgleord i nyt systematisk review fra det engelske EPPI-center

Læs mere her

Lektier

Lærer elever mere af at få lektier for?
Hvad siger den internationale forskning om virkningen af lektielæsning? Det har et nyt systematisk review fra Canada undersøgt. Læs konklusionerne, så er dit hjemmearbejde gjort før skoleårets start.

Når Peter og Marie sidder hjemme på værelset og sveder over lektier som dansk stil, regneopgaver, eller engelsk grammatik, så gør de det som en naturlig del af skolearbejdet, mens forældre, undervisere og de politiske beslutningstagere helt rutinemæssigt udtaler sig om det gode ved lektielæsning. Men ved vi, om lektier har nogen som helst indvirkning på, om eleverne bliver klogere eller bedre i skolen?

Læs mere her

søndag den 9. august 2009

Enhedsskolen under pres

Populistisk godtkøbssnak og skolefremmed managementtænkning presser skolen ud i den ene blindgyde efter den anden.

af Niels Chr. Sauer
Kilde Politiken

Enhedsskolen i Danmark er i vanskeligheder, det skal ikke være nogen hemmelighed.

Hvis vi, fortalerne for de sammenholdte, årgangsdelte klasser, ikke viser det fornødne mod til at forholde os til denne kendsgerning, overlever den næppe den næste halve snes år.

Ikke så få står på spring for at bære enhedsskolen til graven. Først og fremmest naturligvis den gammelkendte konservative, skolepolitiske højrefløj, der har været imod den fra starten og stadig ønsker at genindføre den faglige niveaudeling, der blev endeligt afskaffet i 1993.

Men også den erklæret antiintellektuelle højrefløj går nu på banen. Dansk Folkepartis nye uddannelsesordfører, Marlene Harpsøe, bedyrer ganske vist, at hun ikke vil »lave A-hold og B-hold«. Hun vil bare placere eleverne på »holdet for stærke elever eller på holdet for svage elever«. En selvmodsigelse, der er til at få øje på, og en melding, der umiddelbart kan give anledning til undren, fordi al forskning viser, at niveaudeling svigter netop de samfundsgrupper, der udgør DF’s vælgerbase: de lavt uddannede. Men det er selvfølgelig også en måde at bevare vælgerkorpset på, om jeg må være så fri.

Læs mere