Sådan kan skolen redde drengene

AF PER FIBÆK LAURSEN

Skal drengene fastholdes på skolebænken, kræver det nogle særlige pædagogiske metoder.

Drenge klarer sig dårligere end piger i grundskolen: De får lavere karakter, de læser dårligere, og flere af dem bliver henvist til specialundervisning.

Konsekvensen er, at kun ca. 77 pct. af drengene gennemfører en ungdomsuddannelse, mens det gælder for ca. 82 pct. af pigerne.

Skal målet nås om at få 95 pct. gennem en ungdomsuddannelse, skal der gøres en særlig indsats for drengene.

Vi ved heldigvis en del om, hvad der er brug for, når det gælder om at give drengene bedre vilkår i skolen. Der er både i udlandet og herhjemme udviklet forskellige pædagogiske strategier, og der er en vis forskningsmæssig støtte til, at de virker efter hensigten.

Et omfattende engelsk projekt fra 2006 sammenlignede skoler i London, der har succes med at give drengene bedre vilkår i skolen, med tilsvarende skoler uden succes.

Succes blev i projektet defineret som målbare faglige præstationer. Sammenligningen viste, at de succesrige skoler lægger vægt på bredde og mangfoldighed i indhold og undervisningsmetoder, herunder på praktiske og håndværksmæssige fag.

De sørger for at holde tjek på den enkelte elevs præstationer og følger op, hvis resultaterne tyder på problemer.

Skolerne og deres lærere viser høje og positive forventninger til eleverne. Der er en anerkendende og inkluderende grundholdning og et tæt samarbejde med elevernes forældre. Endelig kommer forholdsvis mange af lærerne fra samme subkulturer og lokalmiljøer som eleverne, så de kender deres verden.

Når det gælder Danmark, har vi ikke så omfattende forskningsmæssige undersøgelser af, hvordan vi tilgodeser drengene.

Men der er gennemført flere udviklingsprojekter, bl.a. i Aarhus Kommune, hvor jeg i skoleåret 2009-10 var konsulent for et udviklingsprojekt på ni skoler med det formål at give drengene bedre udfoldelsesmuligheder.

Projektet viste gode erfaringer med at gøre undervisningen mere varieret, særligt ved at give eleverne øgede bevægelsesmuligheder i undervisningen. Den mest avancerede brug af bevægelse skaber indholdsmæssig forbindelse mellem bevægelse og det faglige stof, eleverne skal lære.

Det betyder, at eleverne har mulighed for så at sige at lære det faglige indhold i motorisk form. Bevægelse bliver en tilgang til det faglige indhold og ikke blot en pauseaktivitet. Et godt eksempel herpå stammer fra en 4.-klasse:

Klassen arbejder i dansk med digte, i denne lektion særligt med rytme i digte. Undervisningen er rykket ned i gymnastiksalen, og eleverne er inddelt i grupper med fire-fem i hver. Hver gruppe får til opgave at lave en rytme og tilsætte en passende bevægelse.

Grupperne demonstrerer efter tur deres resultat for hele klassen og får alle de øvrige elever med på rytme og bevægelse. Efter at eleverne således har fået erfaring med sammenhængen mellem rytme og bevægelse, får grupperne til opgave at skrive en remse og udvikle en lille dans eller serie af bevægelser, der passer til remsens rytme.

Det lykkes for alle grupper at løse opgave i løbet af ca. 10 minutter, og også denne opgaves resultat får grupperne lov at præsentere for resten af klassen, der forsøger at falde ind og være med i både remse og bevægelse.

Mere bevægelse blev ofte kombineret med øget brug af samarbejde og konkurrence: 8. klasse arbejder med bøjning af uregelmæssige verber i engelsk. Klassen er delt op i en drenge- og en pigegruppe, og de er stillet op i hver sin række i den ene side af lokalet. Hver gruppe får udleveret en liste med uregelmæssige verber i nutid.

Når gruppen har fundet datidsformen, løber den forreste i rækken hen og klasker i væggen i modsatte side af lokalet, siger datidsformen højt, og løber tilbage og stiller sig bagest i gruppens række, hvorefter grupper tager fat på næste verbum. Det gælder om at blive færdig før den anden gruppe.

Projektet på de ni Aarhus-skoler viste også positive erfaringer med at kønsopdele eleverne i nogle af timerne og undervise drenge og piger på to forskellige hold. Også ændret lokaleindretning med bedre plads til bevægelse og varierede arbejdsformer og øget brug af it fungerede godt.

For drengene er det vigtigste ved skolen vennerne og de åbne fællesskaber med kammeraterne.I det aarhusianske projekt blev et udvalg af drengene interviewet om deres syn på skole, lærere og undervisning.

Men de har også mange og kvalificerede meninger om undervisning og lærere: De vil gerne have lærere, der er fagligt, personligt og socialt engageret, som går i dialog og giver forståelige og omhyggelige instruktioner.

Lærerens personlige kompetencer er vigtige for drengene: Læreren skal helst være i godt humør, glad og flink, kreativ, sjov, fantasifuld og bryde den traditionelle form.

Det er også drengenes vurdering, at de fysiske rammer, faciliteterne og inventaret har en væsentlig betydning for at kunne skabe et inspirerende trivsels- og læringsmiljø, f.eks. hemse, opslagstavler, sækkestole, smart-boards og vedligeholdte og rengjorte toiletter.

Nogle gange kan man læse, at kvindelige debattører protesterer mod, at der skal gøres en særlig indsats for at tilgodese drengene i skolen. Skal det nu gå ud over pigerne, at de inden for en enkelt sektor i samfundet har bedre vilkår og klarer sig bedre end drengene? Det er imidlertid en overflødig bekymring.

Forskningen i effektiv undervisning har nemlig påvist, at en række af de pædagogiske kvaliteter eller tiltag, der ser ud til at være en fordel for dårligt præsterende drenge, generelt hæver undervisningens kvalitet til fordel for samtlige elever.

Det gælder f.eks. mere bevægelse i undervisningen, klar og tydelig struktur med læreren som markant klasseleder og gode og anerkendende relationer mellem lærer og elever.

Hvis man udvikler sådanne kvaliteter i undervisningen, tilgodeser man i særlig grad de dårligt præsterende drenge, men det sker ikke på bekostning af andre elever, men fører tværtimod til en generel hævning af undervisningens kvalitet.

Kilde: Politiken.dk

.