Skoleelever vil have ro i klassen

Larm i klasselokalerne hæmmer undervisningen i Folkeskolen, og er skyld i et fagligt bob-bob-niveau. Hvis der blev ro, var vi lige så gode som det forjættede Finland.

Næsten hver dag er der problemer med larm og støj i klasselokalerne, svarer halvdelen af de danske skoleelever i en undersøgelse foretaget af Dansk Center for Undervisningsmiljø, og det skader børnenes læring.

»Vi har et alvorligt disciplinproblem i den danske skole,« fastslår professor Niels Egelund, leder af Center for Grundskoleforskning, der har nærlæst den internationale forskning om, hvordan larm påvirker børns læring. Den viser klart: Jo mere ro, jo bedre indlæring.

Som Niels Egelund udtrykker det:

»De færreste vil føle, at arbejdsmiljøet er i orden, hvis to-tre stykker i ens arbejdsgruppe mere eller mindre konstant forstyrrer ved at snakke, gå ud og ind, kaste papir eller sprøjte med vand.«

Hos Danmarks Lærerforening har man netop revideret og genoptrykt en handleplan med gode råd, der skal hjælpe lærerne med at dæmme op for uroen.

»Og den har vi meget god afsætning på,« fortæller formand Anders Bondo Christensen og fortsætter:

»Det viser, at der er et problem på en del skoler, som læreren godt vil have hjælp til at tackle.«

Fra bedstefars tid

Undersøgelsens resultater overrasker ikke 15-årige Troels Boldt Rømer:

»Det har vi hørt i mange andre undersøgelser.«

Han er formand for Danske Skoleelever, går selv på Strandskolen i Karlslunde og mener, at larmen ofte opstår, fordi eleverne keder sig.

»Hvis mine bedsteforældre kom over på min skole i dag, så ville de genkende den undervisning, vi får, fra dengang de selv gik i skole. Så vi skal have kigget på, hvordan man kan udnytte gruppearbejde og projektorienteret undervisning bedre,« siger han.

I efteråret satte Lars Løkke Rasmussen som mål, at de danske skoler i 2020 skal være i top fem i verden. Fra flere sider mødte det verbal applaus for de ambitiøse mål, men også skepsis. Er det overhovedet realistisk, blev der spurgt?

»Der er et godt stykke vej. Vi skal faktisk flytte os temmelig meget for at komme derop,« sagde blandt andet seniorforsker Jan Mejding fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Ro giver pote

Men det er ikke umuligt, mener professor Niels Egelund. Hvis larmen i skolen ellers stilner.

»Hvis vi kunne tage alle klasser og skabe ro i dem, ville vi være på finsk gennemsnit og helt oppe i toppen,« siger han og henviser til den internationale PISA-undersøgelse, hvor Finland ligger nummer et eller to inden for læsning, matematik og naturfag.

Danmark derimod ligger ifølge PISA-rapporten fra 2007 på det jævne blandt de lande, vi normalt sammenligner os med.

I matematik går det over gennemsnitligt godt, selv om eleverne er på nogenlunde samme niveau som i tidligere undersøgelser fra 2000 og 2003. I naturfag er skolebørnene rykket op på en middelplacering.

PISA-undersøgelsen viste også, at Danmark sammenlignet med andre lande har forholdsmæssigt mange bogsvage elever »i bunden« og forholdsmæssigt få bogstærke elever »i toppen«. Populært sagt er langt størstedelen af skoleeleverne lige så gode og lige så dårlige som alle de andre.

Til december gør PISA på ny international status over de danske skoler.

 

Af Nikolaj Rytgaard, niry@berlingske.dk
Kilde: www.berlingske.dk