Sådan kommer Anne og Anders i verdensklassen

F TINA NEDERGAARD

FAKTA

Tina Nedergaard er undervisningsminister.

Regeringen er ambitiøs på folkeskolens vegne.

Det handler om vores børns og Danmarks fremtid. Regeringen har derfor opstillet syv ambitiøse mål for folkeskolen. Syv mål, der gør en god folkeskole endnu bedre og samtidig sikrer, at vi får brugt de mange penge, vi bruger på folkeskolen, på en bedre måde. Syv mål, der forpligter og udfordrer. Syv mål, som vi hellere igangsætter realiseringen af i dag end i morgen.

De syv mål er: 1) Alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse. 2) Det, eleverne kan i 9. klasse i dag, skal de fremover kunne i 8. klasse. 3) Færre elever skal i specialklasser og på specialskoler. 4) Fremtidens lærere skal rekrutteres blandt de bedste studerende. 5) Undervisningen skal baseres på viden, ikke på vane. 6) Elever, forældre og skolebestyrelser skal være med til at udvikle folkeskolen. 7) Klare mål og åbenhed om resultater skal mindske behovet for at styre i detaljen og give mulighed for øget frihed på skolerne. Målene handler først og sidst om at styrke fagligheden. Høj faglighed i folkeskolen er nemlig afgørende for, at vi kan klare os i den globale konkurrence. Høj faglighed er forudsætningen for velstand og vækst.

Høj faglighed er ikke i modstrid med andre kreative og personlige kompetencer. Høj faglighed er frihed til at udnytte sit potentiale.

Her får I mit bud på, hvordan de syv mål kan folde sig ud. I små glimt vil en skoleleder vise rundt på fremtidens folkeskole. En folkeskole, der i begyndelsen af 2010’erne oplevede store ændringer. Skolelederen kan vi kalde Hans Larsen.

Velkommen til folkeskolen år 2020:

Mål 1) Alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse.

Hans Larsen viser rundt på sin skole. Vi åbner døren til en 2.-klasse midt i en dansktime. I et hjørne sidder en flok elever og læser, samtidig med at en lærer sidder med dem og giver dem individuel hjælp. I et andet hjørne sidder nogle andre elever og surfer på internettet efter informationer til en opgave, mens andre løser opgaver, som dansklæreren også gør brug af i sin 3.-klasse.

– De, der har lært at læse, får mere varierede opgaver end dem, der endnu ikke kan læse. Vi er blevet gode til at gøre brug af vores dygtige læsevejledere. De hjælper med præcise redskaber, så de sammen med lærerne kan følge den enkelte elevs læseudvikling, ikke blot i dansk, men i alle fagene. Det betyder også, at vi kan sætte tidligt ind og hurtigt få gjort den større eller mindre indsats, der skal til i forhold til en elevs læsevanskelighed. Han har for længst indført seks timers skolegang for de små klasser. Flere af skolens forældre var nervøse for, at det ville betyde meget trætte børn og børn, som blev kede af at gå i skole. Men det viste sig hurtigt, at det stik modsatte skete. For med en seks timers skoledag for de yngste med en pædagogisk tilrettelagt fleksibel blanding af undervisning, fysisk aktivitet, kreativitet og lektielæsning viser skolens resultater ikke alene, at vejen er den rigtige, men også, at trivslen steg blandt eleverne. 

– De elever, som vi tidligere ikke fik hurtigt nok fat på i deres læseudvikling, fik jo heller ikke udnyttet deres evner. Nu hjælper vi dem af med følelsen af magtesløshed og mindreværd, og naturligvis bliver både disciplinen og fagligheden løftet for hele klassen i alle fagene i resten af deres skoletid. Det sker, samtidig med at vores forældre kan tilrettelægge en fleksibel hverdag efter 14.00

Kilde Politiken.dk
.