mandag den 24. maj 2010

Læringsteori på naturvidenskabeligt grundlag

Sten Clod Poulsen, cand. psych.

Kilde: http://www.metaconsult.dk/

Lærere i matematik, fysik, kemi og andre naturvidenskabelige
fag er naturligt nok primært optaget af
selve det faglige stof og indhold i undervisningen.
Imidlertid er faget jo ikke elevernes læring. Der er ikke
nogen identitetsrelation mellem den dygtige faglærer,
som omhyggeligt forklarer en kemisk, fysisk
eller matematisk formel – og elevernes individuelle
tilegnelse af stoff et. Hvis ikke elevernes læringsvirksomhed
fungerer hensigtsmæssigt kommer den
værdifulde naturvidenskabelige didaktik let til at
fungere som spildte Guds ord på Balle Lars, lærerens
ord og plancher fl yder her forbi den uberørte
elev.

Som fysiker eller matematiker behøver man ikke
at interessere sig for psykologisk læringsteori, den
vil snarere være i vejen for ens forskningsvirksomhed.
Som lærer i kemi, fysik eller matematik
er læringspsykologien nødvendig og hvis nye
grupper elever – som måske ikke netop drømmer
sødt om naturvidenskabelige fag hver nat – skal
opnå en grundig og præcis tilegnelse af de faglige
kundskaber kræver det en lige så præcis og
opdateret viden om læring – hos læreren.
Her er situationen imidlertid den, at netop lærere
i naturvidenskabelige fag gennem årtier har
haft en vis skepsis, for ikke at sige til tider direkte
afvisende holdning, over for moderne dansk læringstænkning.
Holdningen uden for de naturvidenskabelige
fag har her været – jeg kender den
som psykolog udmærket – at denne afvisning af
den moderne læringsteoris lyksaligheder blot beviser
naturvidenskabernes forstokkethed og direkte
bagstræb, stillet over for moderne undervisningstanker.

Min forståelse af de naturvidenskabelige faglæreres
tilbageholdenhed over for moderne læringstænkning
er i dag en anden. Som læringsforsker
og siden konsulent, har jeg længe haft en stærk
fornemmelse af, at der var alvorlige mangler og
direkte “missing links” i det læringssyn, som er
blevet idealiseret af mig selv og mine pædagogiske
og psykologiske kolleger fra 1970´erne og
til nyeste tid.
Den danske aktuelle tænkning om læring understreger
problemorientering, forståelse, kritisk og
analytisk tænkning, meningsfuldt undervisningsstof
og elevens selvstændige tolkning og selvstyrede
læring. Dette er plusord, som er yderst
naturlige i en humanistisk eller samfundsvidenskabelig
kontekst, men de er stærkt mangelfulde
som nødvendig og tilstrækkelig læringsforståelse
i forhold til de naturvidenskabelige fag.

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar