Læringsteori på naturvidenskabeligt grundlag

Sten Clod Poulsen, cand. psych.

Kilde: http://www.metaconsult.dk/

Lærere i matematik, fysik, kemi og andre naturvidenskabelige
fag er naturligt nok primært optaget af
selve det faglige stof og indhold i undervisningen.
Imidlertid er faget jo ikke elevernes læring. Der er ikke
nogen identitetsrelation mellem den dygtige faglærer,
som omhyggeligt forklarer en kemisk, fysisk
eller matematisk formel – og elevernes individuelle
tilegnelse af stoff et. Hvis ikke elevernes læringsvirksomhed
fungerer hensigtsmæssigt kommer den
værdifulde naturvidenskabelige didaktik let til at
fungere som spildte Guds ord på Balle Lars, lærerens
ord og plancher fl yder her forbi den uberørte
elev.
Som fysiker eller matematiker behøver man ikke
at interessere sig for psykologisk læringsteori, den
vil snarere være i vejen for ens forskningsvirksomhed.
Som lærer i kemi, fysik eller matematik
er læringspsykologien nødvendig og hvis nye
grupper elever – som måske ikke netop drømmer
sødt om naturvidenskabelige fag hver nat – skal
opnå en grundig og præcis tilegnelse af de faglige
kundskaber kræver det en lige så præcis og
opdateret viden om læring – hos læreren.
Her er situationen imidlertid den, at netop lærere
i naturvidenskabelige fag gennem årtier har
haft en vis skepsis, for ikke at sige til tider direkte
afvisende holdning, over for moderne dansk læringstænkning.
Holdningen uden for de naturvidenskabelige
fag har her været – jeg kender den
som psykolog udmærket – at denne afvisning af
den moderne læringsteoris lyksaligheder blot beviser
naturvidenskabernes forstokkethed og direkte
bagstræb, stillet over for moderne undervisningstanker.

Min forståelse af de naturvidenskabelige faglæreres
tilbageholdenhed over for moderne læringstænkning
er i dag en anden. Som læringsforsker
og siden konsulent, har jeg længe haft en stærk
fornemmelse af, at der var alvorlige mangler og
direkte “missing links” i det læringssyn, som er
blevet idealiseret af mig selv og mine pædagogiske
og psykologiske kolleger fra 1970´erne og
til nyeste tid.
Den danske aktuelle tænkning om læring understreger
problemorientering, forståelse, kritisk og
analytisk tænkning, meningsfuldt undervisningsstof
og elevens selvstændige tolkning og selvstyrede
læring. Dette er plusord, som er yderst
naturlige i en humanistisk eller samfundsvidenskabelig
kontekst, men de er stærkt mangelfulde
som nødvendig og tilstrækkelig læringsforståelse
i forhold til de naturvidenskabelige fag.

Læs mere her

For lidt søvn giver børn ADHD-symptomer

Faste sovetider og faste stå op-tider er den bedste gave, som forældre kan give deres børn.

Danske børn sover i gennemsnit en time for lidt hver nat, og det kan give dem de samme symptomer, som børn med ADHD har.
Det viser et et forskningsprojekt om søvnforstyrrelser, som ph.d. og 1. reservelæge Allan Hvolby, der er børnepsykiater på Børne- og Ungdomspsykiatriske afdeling i Esbjerg under Psykiatri Center Vest har stået bag.
I projektet, som tog udgangspunkt i børn med opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD, fandt Allan Hvolby ud af, at raske børn i Danmark i snit sover en time for lidt i døgnet.
Det viser sig også, at de udvikler samme symptomer som børn med ADHD, når de bliver snydt for deres nattesøvn over længere tid.
»Faste sovetider og faste stå op-tider, også i ferier og weekender, er noget af det bedste, forældre kan gøre for at give deres barn gode søvnrutiner. Det skal helst gøres, fra børnene er helt spæde, men det er aldrig for sent«, siger Allan Hvolby
Rastløshed, uro i kroppen, koncentrationsproblemer og indlæringsbesvær er nogle af de symptomer, man ser hos de raske, men trætte børn.
»Har man et barn med disse træk, er det en god idé at kigge på barnets sovevaner. Blot en time for lidt i døgnet kan have stor betydning for barnets trivsel«, siger han.
Allan Hvolby bakkes op af søvnekspert Søren Berg, der er leder af den nordiske søvnklinik Scansleep:
»Børn er meget følsomme over for at sove for lidt. På den korte bane bliver de ufokuserede og irritable, og deres indlæring bliver sløvet. På længere sigt er vi bange for, at mangel på søvn går ud over børnenes helbred«, siger Søren Berg.
Han forklarer, at børn under søvnen producerer en række hormoner, der har betydning for deres vækst og for deres evne til at reproducere sig. Mangel på søvn kan altså føre til mangel på disse vigtige hormoner.
Længe om at falde i søvn
Ifølge børnepsykiater Allan Hvolby er faste sengetider godt for alle børn, og særlig godt for de børn, som er længe om at falde i søvn. En lang indsovningstid er nemlig oftest også et tegn på, at barnet har en dårlig søvnrytme:
»Det skal helst kun tage barnet 10-15 minutter at falde i søvn. Og højst en halv time. Hvis det tager længere tid, er det en indikator på, at resten af søvnen er dårlig. Også selv om barnet sover tungt og godt resten af tiden«, siger Allan Hvolby

Læs mere

Af Mona Samir Sørensen

Kilde Politiken